Hvad er Dramatrekanten?

Dramatrekanten er en dynamik, som fortæller noget om, hvilke roller du og andre påtager dig i et samspil. Særlig tydeligt i samspil hvor du oplever en usikkerhed i situationen, eller hvor du ikke kan stå inde for dine følelser og behov. En typisk situation kunne være i selskab med dine følelsesmæssigt umodne forældre. De har en tendens til at putte dig ind i en rolle som passer dem, og som bekræfter dem i deres egne behov.

Dynamikken kan også gå langt tilbage i tiden. Så at sige været ”nedarvet” i generationer, og den måde I taler sammen i din familie. Og så længe inden sætter spørgsmålstegn ved den, vil den bare fortsætte.

Offer, redder eller krænker?

Trekantens 3 spidser viser de tre roller der er i spil. Du kan være enten offer, redder eller krænker i dynamikken.

Rollerne er et forsvar mod at mærke dig selv i kontakten med andre mennesker. Så er det nemmere bare at falde ind i en forud defineret rolle. I en barndom med manglende omsorg, accept og tryghed bliver dramatrekanten en måde at kommunikere vores behov på. Og det uden selv at skulle stå ved dem. Måske har din mor været offeret i din barndom, som hele tiden har givet dig en fornemmelse af at krænke hende. Og så har din far måske skulle springe til og redde hende ud af situationen?

Se dramatrekanten i konflikterne

Når du bliver opmærksom på det, vil et typisk sted du vil kunne se dramatrekanten være i konflikterne i familien, forholdet eller jobbet.

En af personerne vil prøve at vise sin magt ved at være vred og skræmmende. En anden vil vise sin usikkerhed og en tredje vil påtage sig at redde situationen. Rollerne i dramatrekanten fungerer på den måde, at de mennesker der er i den manipulerer andre, for at få opfyldt deres eget behov. Når du først er en del af en dramatrekant, kan din rolle være svær at bryde ud af. Det er fordi den udspiller sig, uden at du er bevidst om det selv.

Personerne i dramatrekanten har valgt deres rolle som bedst sikrede kærlighed fra forældrene da de var børn.

I det følgende ser vi nærmere på de tre roller. Mens du læser om dem, så prøv at se, om der er en af rollerne der passer særligt på dit liv.

Offeret

Når du påtager dig offer-rollen, gør du dig hjælpeløs, og ude af stand til at tage dig af dine egne behov. På den måde slipper du for at tage ansvar. Du slipper også for at fortælle om dine følelser og behov, for de bliver opfyldt af andre.

Som de andre to roller, er der også et element af manipulation i offer-rollen. Din hensigt er nemlig at opnå noget, som føles vigtigt at få fra andre end dig selv. Og du får andre til at gøre noget for dig, uden at bede direkte om det. Grunden til at du ikke formår at bede andre om hjælp, kan måske skyldes at du simpelthen ikke har lært hvordan du kommunikerer ansvarligt.

Som offer forventer du at andre vil hjælpe dig, og det gør du ved at få andre til at synes det er synd for dig. Så de vil træde til og overtage eller hjælpe dig ud af situationen. Det kan for eksempel være at du siger: ”Åh, det duer jeg ikke rigtig til, jeg ved slet ikke hvordan man gør…?” Eller: ”Det er så uretfærdigt og forfærdeligt, og det sker altid for mig”. Du ser ikke selv muligheden for at hjælpe dig selv, eller at du påtager dig ansvaret for at løse dine egne problemer. Du har en høj grad af mindreværd, og føler dig måske mindre i stand til at klare udfordringer end andre mennesker. På den måde lægger du mere eller mindre din skæbne i andres hænder. Som offer kan du også tit have en følelse af, at andre ikke kan se hvor slemt det står til med dig. Så du føler dig måske ofte svigtet, selv om du får mere hjælp end andre mennesker. Men når alt kommer til alt, er det største svigt, dét du byder dig selv.

Redderen

I denne rolle opsøger du situationer hvor du kan tage redder-rollen på dig. Formålet med det er, at du på den måde kommer til at føle dig nyttig, eller måske ligefrem almægtig. Det er forbundet med en stor følelse af succes at påtage dig redder-rollen. Derfor har du tit en stor trang til at ryddes andres problemer af vejen, specielt hvis du kan redde et offer. Når du redder andre, slipper du for at være i kontakt med dine egne følelser. Du forventer at få anerkendelse, når du nu igen har ordnet et problem for en anden.

At være redder betyder så meget for dig, at den bliver det brændstof der får dig til at køre. Dit fokus er ude i verden, frem for dig selv. Du oplever, at du har værdi for andre, og kan lide at få anerkendelse og beundring. Manipulationen kan opstå, hvis der ikke lige er en redder situation i nærheden, og du så skaber den selv. For eksempel kan du sige: ”Hov, du trænger vist til hjælp med det der, lad mig lige gøre det.” Rollen er et led i et spil, hvor det gælder om at få noget, du ikke forventer at kunne få, ved bare at være til. Hvis det skulle ske, at der ikke lige er behov for din hjælp, kan du hurtigt komme til at føle dig til overs. Så du har en stærk drift mod at finde nye problemer at løse, og tænker at du selv kommer i sidste række.

Krænkeren

Når du er i krænker-rollen opnår du respekt ved at dominere andre. På den måde viser du din styrke og overmagt i situationen. Du får ret ved at trumfe din dagsorden igennem ved at tale højest, skælde ud, nedgøre og bebrejde. Du forventer, og lykkes ofte med, at få ærefrygt og respekt fra andre. Når det sker, føler du dig noget værd. Du ser dig selv som mere betydningsfuld end andre, når du praktiserer ”rule by fear”. Det, du taber på en ægte tæt relation, vinder du på at se frygten i andres øjne. Som de andre roller har du ikke lært at tage ansvar for dine egen følelser og behov, og udleve dem på en sund måde.

Du føler du er nødt til at krænke andre, så alle kan se din styrke. Typiske bemærkninger fra dig vil være sønderlemmende kritik: ”Se nu hvad du gjorde, du duer ikke til noget som helst.” Du reagerer for det meste med aggression og vrede, med det resultat at andre holder sig på afstand af dig. I din barndom har du lært, at man ikke kan stole på andre. Selv om du måske ser dig selv som urørlig og perfekt, ser andre dig sandsynligvis som respektløs og uforudsigelig. Som krænker er du ikke stærkere end redderen eller offeret, for I har alle et meget lavt selvværd. Tværtimod betyder opretholdelsen af din styrke udadtil, at du er magtesløs inden i.

Rollerne skifter

Det er ikke sådan at du altid er i den ene rolle. Faktisk har de fleste en favorit-rolle og en sekundær rolle. Den måde de kommer i spil på, afhænger af situationen. For eksempel kan et offer, hvis det ikke bliver ”reddet”, skifte til en krænker rolle: ”Du er jo fuldstændig ligeglad!”. Hvis der ikke er mindst 2 roller til stede i et samspil, er der ingen dramatrekant, og dermed ingen dynamik. Hvis der kun er 2 roller til stede, skifter den tredje rolle typisk mellem de to involverede. Eller måske får en ydre ting påført den sidste rolle: ”Det er samfundets skyld”, eller ”Bare nogen ville gøre noget”.

Grunden til rollerne

Dramatrekantens dynamik er tydeligst i dysfunktionelle familier. Der kan være tale om vold, svigt, misbrug af stoffer eller alkohol, overgreb eller andre alvorlige problemer. Men problemerne kan også være mindre tydelige. Eksempelvis når opmærksomheden på dig som barn forsvinder i travlhed eller uvidenhed om dine behov. Hvilket medfører at du ikke føler dig betydningsfuld, eller at du føler dig overset. Når du påtager dig en rolle som offer, redder eller krænker undgår du angsten for at stå frem som dig selv og måske blive svigtet. Fordi du ikke kan få positive reaktioner ved at være dig selv, er det nemmere at falde ind i en rolle. På den måde sikrer du dig at få en respons fra din omverden. Men det er klart at det ikke er super sundt at være den ene del af en dramatrekant livet igennem. For når du er i din rolle, vil du ikke blive set som den du virkelig er. Og måske ved du ikke selv hvem du er?

Det er ikke nødvendigvis et problem hvis du er i én af rollerne en gang imellem. Problemet er når det bliver den fremtrædende måde du interagerer med omgivelserne på. Så stivner din personlighed i en fastlåst rolle. Og dine omgivelser vil sandsynligvis opleve dig som værende manipulerende.

What to do?

Prøv at tænke over, om du ofte er inde i en dramatrekant, som offer, redder eller krænker? Hvis du er, så overvej hvilke af rollerne der er primære og sekundære for dig.

Tænk over hvad du ellers kunne gøre, i stedet for at påtage dig en rolle i dramatrekanten.

Når du er sammen med nogen der befinder sig i en af rollerne, så hold din bevidsthed fokuseret på, at problemet, behovet eller skylden ikke er dit, men deres.

Når du selv bruger rollen, hvad bruger du den så til? Hvad vil du opnå?

Er der et ansvar du forsøger at lægge fra dig, og i så fald hvilket?

Er der noget andet du kan gøre, som ville være bedre for dig i situationen lige nu?

Der er også nogle specifikke råd for de tre roller:

  • Offeret

Mærk efter, og vær åben og ærlig om hvad du vil og ikke vil.

Begynd at tage ansvar for dit eget liv.

Jo mere ærlig og autentisk du er, jo nemmere har andre ved at give dig det, du i virkeligheden vil have.

  • Redderen

Bliv bevidst om, at du ikke skal redde andre, og hjælp kun når du bliver bedt om det.

Mærk efter, når du er på vej til at give råde til andre, om det er det du mon skal?

Hvis du hjælper andre, så vær bevidst om ikke at gå mere ind i sagen end de ønsker.

  • Krænkeren

Øv dig i at blive bevidst om dine følelser, og hvornår du falder ind i rollen.

Lad være at ”opspare” vreden, så den kommer uhensigtsmæssigt ud lige pludselig.

Bliv bevidst om ikke at dømme eller kritisere andre så du kommer i krænker rollen.

Hvad vil der ske?

Du kan være sikker på, at der vil komme en reaktion, når du forsøger at bryde ud af dramatrekanten. De andre roller vil blive forvirrede og vil ikke acceptere at du ikke vil være med i ”spillet” mere. For hvis du ikke vil være med, så slutter spillet jo. Med mindre en anden kan overtage rollen efter dig.

Det vil ikke blive let for dig at bryde ud af dramatrekanten, for meget af det, har indtil videre foregået ubevidst. Det er først når du bliver bevidst om at der er et spil i gang, at du kan melde dig ud af det. Så vil det til gengæld være en stor lettelse for dig, og give dig andre handlemuligheder. Det vigtige er, at du begynder at kunne kigge indad, og lærer at sige fra og i stedet bede om det du i virkeligheden ønsker.

Få mere inspiration til læsning på Bliv klogere. Læs mere om drama trekanten på Listening Partnership.