Oversharing, det vil sige, at dele for meget med omgivelserne, kan føles godt, men kan have knap så gode konsekvenser. Du er måske vred eller ked af det, og så kan du komme til at dele mere end du har lyst til med andre, for at få dem over på din side.

Oversharing kan skyldes mange ting

Når du surfer på de sociale medier, er det tydeligt hvor meget oversharing bliver brugt for at få din opmærksomhed. Men oversharing kan også ofte være et røgslør, der dækker over et seriøse psykologiske problemer. Det kan eksempelvis være angstlidelser eller borderline personlighedsforstyrrelser. Hvis du tvangsmæssigt deler for meget med andre, og føler skam bagefter, er det på tide at tage det alvorligt. Så hvad kan være grundene til at dele for meget?

  • Oversharing og angst

Taler du impulsivt når du er nervøs, i et forsøg på at virke normal? Og virker det som om du bliver mere ængstelig jo mere du deler med andre? Social angst kan føre til at du mister din selvkontrol. Med andre ord: Jo mere ængstelig du bliver, jo mindre kontrol har du over dine impulsive handlinger. Det kan også være, at din sociale angst kan få dig til at føle, at du skal dele en masse for at passe ind. Men det gør dig måske ubehagelig til mode og du forsøger at tale dig ud af den dårlige følelse, hvilket kan få dig til at dele endnu mere.

  • Du deler for meget for at undgå intimitet

En almindelig antagelse er, at du deler for meget med andre for at få dem til at lide dig. Men kronisk oversharing kan også være en måde at presse andre væk. Er det som om du ser dig sig udefra, når du taler med andre? Pynter du på nogle detaljer og gemmer du andre? Deler du for meget blandt mennesker du egentlig ikke bryder dig om? Så kan det være, at du prøver at undgå intimitet mellem dig og den anden person.

  • Ensomhed og oversharing

Du siger til dig selv, at du har det godt. Selvfølgelig er du ikke ensom. Du er godt tilpas i dit eget selskab, og det betyder ikke noget at du ikke taler med din familie. Eller at du lever for dig selv. Men når du så kommer ud blandt andre, kan du ikke lade være at dele alt, når du først har åbnet munden. Ensomhed kan gøre, at du kommer til at tørste efter kontakt. Og din hjerne ved, at kontakt er kritisk for din overlevelse. Dit behov for at føle kontakt, kan sætte dine sociale færdigheder ud af spillet.

  • Lavt selvværd og at tale for meget

Synes du, at jo mere du kan lide én, og ønsker at vedkommende også kan lide dig, jo mere plaprer du ud med? Det kan være en ubevidst måde at bevise for andre at du har værdi, og et forsøg på at skjule dit eget lave selvværd.

  • Afhængighed af intensitet

Føler du dig let forelsket, eller får venner, som du med det samme anser for at være ”soulmates”? Og betyder det, at du hurtigt deler dine intime detaljer og tanker med dem? Det er rigtigt at relationer kræver at du er åben. Og at skabe forbindelse betyder, at du nogle gange fortæller om dine dybe hemmeligheder. Men at dele er én ting, at dele det hele, hele tiden, er en helt anden. For så har du ingen personlige grænser, og du får et kick ud af intensiteten af at dele, som er usund.

  • Oversharing og rollen som offer

Deler du den samme historie igen og igen med alle der gider lytte? Om, hvor hårdt dit liv har været, og hvem der sårede dig? Har detaljerne i historien ændret sig over tid, men er du alligevel overbevist om, at det er det rigtige billede af din lidelse? Når du bliver offer, kan du føle, at andres medfølelse giver dig kraft og indflydelse. Ikke at du ikke har været ude for dårlige ting. Men når du gør dig til offer ved at dele for meget, er du ikke en voksen med fri vilje mere. Så i stedet for at være offer, er det bedre at tage ansvaret for din heling i stedet.

Hvordan stopper du oversharing?

Det hjælper at erkende de virkelige grunde til at dele for meget, og grunden til at du har hang til oversharing. Det kan være en stor hjælp at skrive dagbog, for det hjælpe dig med at se, hvad du føler og tænker.

Hvis du har lavt selvværd, kan selvhjælpsbøger og kurser hjælpe dig til sundere følelser overfor dig selv. Du kan også forsøge dig med forum og hjælpegrupper på nettet. Eller i seriøse tilfælde terapi.